Juli 2015

Klik her for at gå
direkte til hjemmesiden

Kulturspillets nyhedsbrev

Landet over er der gang i mange fornøjelige sommeraktiviteter. Tag eksempelvis til en række gratis koncerter i Roskilde Domkirke eller besøg udstillingen "Kongerækken til hest" på Christiansborg Slot. I dette nyhedsbrev er der billetter på højkant til Jeppe på Bjerget på Bornholms Teater og til den hyggelige Nostalgi Festival i Holstebro. I Kulturquizzen på hjemmesiden kan De deltage i konkurrencen om et eksemplar af spillet.

Vind billetter til Jeppe på Bjerget

Det er i fine og autentiske rammer, at man frem til 1.8. kan opleve Holbergs store klassiker på Bornholms Teater, som i øvrigt er Danmarks ældste fungerende teater. Nogle af kulisserne fra de tidligste Holberg opsætninger er smagfuldt retableret. Deltag i konkurrencen om 2 x 2 billetter til en rigtig gedigen Holberg aften.

Copenhagen Jazz festival 3.-12. juli

Det er en af Europas største jazz-festivals der fra 3. juli løber af stablen i København. Mere end 1.000 koncerter afvikles på mere end 100 scener. Sidste år blev festivalens app downloaded hele 27.000 gange af de ca. 250.000 publikummer. Tag et kig på programmet her. Der er noget for enhver interesse.

Kvindernes herregård

Tag en sommerudflugt og besøg den igangværende udstilling på Gammel Estrup om Kvindernes liv på herregårdene. Oplev fortidens kønsroller og kvindeliv - både for adelsdamerne og deres mange tjenestefolk.

Vind billetter til årets Nostalgi Festival 8. aug.

Der bliver med garanti noget at synge med på, når Bonnie Tyler den 8. aug. optræder på Kulturperlen i Holstebro. Slip glæden løs, når The Searchers spiller Needles and pins, eller når Stig Rossen går på scenen med en perlerække af ørehængere. Der udloddes 2 billetter i konkurrencen. Læs mere om Kulturperlen her.

Sådan gør De

Send en email til billet@kulturspillet.dk og anfør enten "Jeppe på bjerget" eller "Kulturperlen Holstebro" i emnefeltet. Konkurrencerne løber til den 4. juli. Præmierne kan ikke ombyttes.

Nikoline Werdelin på Grønnegårdsteatret

Grønnegårdsteatret er tilbage i Designmuseum Danmarks smukke have, og der er masser af fornøjeligt sommerteater på programmet. Snyd ikke Dem selv for "Visen om Sidsel", der med menneskeligt vid udfolder en fortælling om længsel, vilje, kærlighed og bedrag. Læs mere her.
Kulturspillet info@kulturspillet.dk 30 74 66 60 
Kulturspillets nyhedsbrev