April 2014

Klik her for at gå
direkte til hjemmesiden

Kulturspillets nyhedsbrev - Nye spændende foredrag og et par konkurrencer.

Kom til foredrag den 6. maj og bliv klogere på den islamiske verden, Isaac Newton eller begge dele eller deltag i konkurrencen om "Kurs mod eksamen". I Jylland kan De møde tidl. Kulturminister Uffe Elbæk, og på Sjælland er der chance for at høre forfatter Hanne Vibeke Holst. Der udloddes 8 billetter i konkurrencen. Læs mere nedenfor.

 

Vind "Kurs mod eksamen"

Deltag i quizzen på hjemmesiden og vind repetitionsmaterialet "Kurs mod eksamen". Materialet er specialudviklet til landets handelsskoleelever og er det uundværlige værktøj til en vellykket eksamen. Der er to stk. på højkant. Værdi 299 kr. pr. stk. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Læs mere på www.kursmodeksamen.dk


 

Geniet Isaac Newton

Newtons naturvidenskabelige arbejde fik afgørende betydning for udviklingen af den naturvidenskab, der har hjulpet menneskeheden til et bedre liv, men den alsidige begavelse brugte også en del tid på alkymi, kirkehistorie, bibelfortolkning og møntvæsen. Docent Carl Henrik Koch fortæller om den engelske naturvidenskabsmand tirsdag, den 6. maj, kl. 17.00 i aud. 10, på H. C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, København. Fri entre. Læs mere på http://www.math.ku.dk/videnskabshistorie/
 

 

Mød Hanne Vibeke Holst

Mød en af Danmarks mest læste forfattere på Kulturstationen Vanløse. I sin seneste bog ”Knud, den store” går forfatteren i kødet på såvel sin far som sig selv. Romanen er en smertelig historie om litterære ambitioner, kærlighed, utroskab, lykke, druk og elendighed. Læs nærmere her.
Kulturstationen Vanløse, torsdag den 8. maj kl. 19:00 i Flexsalen, Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse. Billetterne koster 100 kr./stk., men De har mulighed for at vinde 2 stk. Læs mere i højre spalte.

Kvindesynet i islam

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage Den Egyptiske Feministunions formand, jublede. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Foredrag ved islamolog Jesper Petersen, 6. maj kl. 19.00, Vardegade 14, Kbh. Ø. Fri entre. Kaffe og vin serveres i pausen.

Hvad skal vi med kunst og kultur?

Mød fhv. kulturminister Uffe Elbæk, Helle Solvang fra DR og Niels Pugholm, der i en debataften på Testrup Højskole giver deres bud på fremtidens kulturpolitik.  Testrup Højskole, Testrupvej 110, Mårslet den 30. april kl. 19.30-22.00. Fri entré inkl. kaffebord.

 

Sådan gør De

Send en email med Deres navn til billet@kulturspillet.dk og notér hvor mange billetter der ønskes (max 2 stk.). Anfør "Kulturstation Vanløse" en emnefeltet. Der trækkes lod om 8 billetter. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Der trækkes lod den 3. maj kl. 12. 

 
Kulturspillet info@kulturspillet.dk 30 74 66 60 
Kulturspillets nyhedsbrev