Juni 2014

Klik her for at gå
direkte til hjemmesiden

Kulturspillets nyhedsbrev

Der var mildest talt overstrømmende interesse for konkurrencen om billetter til Grønnegårdteatrets Shakespeareopsætning ifm. forrige nyhedsbrev. Derfor har vi opgraderet til to konkurrencer i dette nyhedsbrev: Der er fire billetter på højkant til Rasmus Seebach koncerten i Århus og seks billetter udloddes til årets Vikingespil i Frederikssund. Læs herunder også om andre sommeraktiviteter så som jazz koncerter, cykeltur med forskerne, Carl Nielsen og Danmarks Sporveje. Rigtig god midsommer.

Vind billetter til Rasmus Seebach koncert

Han sælger plader som ingen anden, spiller udsolgte koncerter med iørefaldende sange om opture, nedture, kærlighed og venskaber. Den 3. juli gæster Rasmus Seebach Musikhuset i Århus og leverer en perlerække af sange fra sit store repertoire. De har nu muligheden for at vinde 2 billetter til koncerten. Læs mere i højre spalte og yderligere om koncerten på www.musikhusetaarhus.dk 

 

Foredrag om Danmarks sporveje

I Nørrebrohallen, som i virkeligheden er en gammel sporvognsremisse, vises frem til efteråret en spændende udstilling, der begejstrer både gammel og ung. Man får mest ud af besøget ved at deltage i et af de løbende foredrag, der forestås af Svend Christensen fra Sporvejshistorisk Selskab. Deltagelse er gratis men forudgående tilmelding er nødvendig. Kom i det nostalgiske hjørne og læs mere på hjemmesiden om de mange interessante foredrag.
 

En aften med Carl Nielsen

Under overskriften "Manden Carl Nielsen" holder museumsinspektør Ida-Marie Vorre foredrag om en af vore aller væsentligste komponister. Foredraget kommer bl.a. ind på, at Nielsen faktisk var en ganske moderne mand med bløde værdier og store ambitioner. Tid og sted: 24. juni, kl. 19, Carl Nielsens Barndomshjem,  Odensevej 2A, Nr. Lyndelse, Årslev. (Gratis). Læs mere på hjemmesiden.


 

Mød forskerne på cykel

På søndag den 22. juni kan De blive klogere på alt fra rumforskning til arkitektur og litteratur, når Cyklist-forbundet arrangerer videnskabs-festivalen Science in the City. Dygtige forskere guider rundt i København på cykel. Der er fem ture at vælge imellem. Turene er gratis, men der er begrænset antal pladser så tilmelding tilrådes på www.cyklistforbundet.dk  

Sådan gør De

Send en email med Deres navn til billet@kulturspillet.dk og notér hvor mange billetter der ønskes (max 2 stk.). Anfør "Musikhuset" i emnefeltet. Der trækkes lod om i alt fire billetter. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Lodtrækningen foretages den 25. juni. Vinderne får direkte besked.


 

Roskilde Jazz Days

En hel weekend med masser af gratis jazz. Masser af svingende jazz, sommerhygge, koldt fadøl, koldt hvidvin og frisk kaffe, det er hvad det hele drejer sig om i Roskilde i kommende weekend, hvor en række jazzorkestre spiller op. Find programmet på www.roskildejazzdays.dk, hvor De i ro og mag kan udfinde netop de koncerter, som De finder mest interessant.

Efterårets weekend-kurser

Tag en dag ud af kalenderen og bliv klogere på kulturelle emner. På hjemmesiden kan De tilmelde Dem vores kursus om Kunsthistorie: Renæssance og Barok eller et spændende kursus om Fransk kunst fra pyntesyge til nationalfølelse. 

 

Vind billetter til årets Vinkingespil

Igen i år er alle sejl sat til, når de traditionsrige Frederikssund Vikingespil løber af stablen i perioden 20. juni – 13. juli. Årets forestilling bærer titlen Ravn Dronningesøn, og De har nu mulighed for at vinde to billetter til en hyggelig sommeraften. Deltag i Kulturquizzen på hjemmesiden, hvor i alt 6 billetter er på højkant. Billetterne har en værdi à 175 kr./stk. og kan ikke ombyttes til kontanter. Læs mere om selve Vikingespillene på www.vikingespil.dk

Glædelig midsommer

Midsommerteltet, de lyse nætter,
står tjældet over de danske sletter.
Som søer, rørt af en brise,
kornet nær kysten står under månehornet.
Og bål som tændes på næs og bavn,
et budskab bringer fra stavn til stavn.

- Johannes V. Jensen


 
Kulturspillet info@kulturspillet.dk 30 74 66 60 
Kulturspillets nyhedsbrev