Oktober 2014

Klik her for at gå
direkte til hjemmesiden

Kulturspillets nyhedsbrev

Efter en række opfordringer har vi nu lavet nogle små og smarte lommeudgaver til dem der ikke ønsker at rulle hele udstyrsstykket med bræt og brikker frem. Der er hele 8 forskellige udgaver at vælge imellem. Deltag også i de to konkurrencer i dette nyhedsbrev. Der er præmier til gode efterårsoplevelser både på Sjælland og i Jylland.

Nye smarte lommeudgaver

Nu fås Kulturspillet også i smarte lommeudgaver lige til at tage med overalt. I situationer hvor man venter på videre rejseforbindelse eller blot på en længere bus- eller togrejser er det altid rart at have lærerige quizzer med sig. Lommeudgaverne findes i 8 forskellige varianter og koster 99 kr./stk., men alle 8 kan fås med samlerabat til kun 499 kr. Læs mere her.

Vind billetter + turbånd til Tivoli Friheden

Tivoli Friheden byder velkommen til uhyggelig hygge hele efterårsferien når der fejres Halloween. Der kan (u)hygges med forlystelser, indendørs & udendørs Halloween aktiviteter, Ramasjang Mysteriet og børneteatret ”Nattens Tivoli” af Filuren.  Der er noget for hele familien, også til dem der blot vil nyde den smukt udsmykkede park og det sidste af Frihedens sæson 2014. Læs mere om Tivoli Friheden og gør klar til Halloweeeennn!

Gratis gave til børn

Besøg Vikingeskibsmuseet i efterårsferien og blive klogere på en underholdende måde. Museet har sammen med Anders And & Co. lavet et særnummer om vikingeskibene i Roskilde. Her får du masser viden om vores forfædres imponerende skibe sammen med ægte Anders And klassiker-historier. Hæftet gives gratis til alle børn, der besøger museet i efterårsferien. Læs nærmere her.

Vind billetter til "Franske fristelser"

Når Gentofte Barokdage den 2.11. afslutter årets festival bliver det i standsmæssige omgivelser på Bernstoff Slot. Med vægten lagt på Rameau’s graciøse værker føres koncertgæsterne lydmæssigt tilbage til højbarokkens sanselige verden, som den udspillede sig på Solkongens Versailles. Deltag i konkurrencen, og læs mere om barokdagene her. Der er 4 x 2 billetter på højkant.

Sådan gør De

Send én eller to mails til billet@kulturspillet.dk og anfør hvilken konkurrence De ønsker at deltage i. Skriv i emnefeltet enten "Franske fristelser" eller "Tivoli Friheden". Den 16. oktober trækkes lod om 4 x 2 billetter til Bernstorff Slot og 2 x 4 billetter til Tivoli Friheden. Vinderne får direkte besked. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Fransk pyntesyge

Søndag den 16. november sætter vi med én-dags kurset "Fransk kunst fra pyntesyge til nationalfølelse" fokus på fransk kunst og kultur i 1700-tallet. Bliv klogere på de strømninger der løb gennem Europas højeste kultur fra den svulstrige barok via rokoko til Napoleonstidens Empire stil. Tilmelding via hjemmesiden.

Hønsestrik og hot pants

Hvad beklædning angår var 1970’erne var et broget årti. I Den Gamle By i Århus kan De i øjeblikket opleve historien bag cowboy- og fløjlsbuksers rolle i den kulturelle udvikling. Mange syede og strikkede også deres eget tøj. Hønsestrikken var et oprør mod garnfabrikanternes salg af bestemte garner og opskrifter. Hønsestrik føltes frigørende, bedstefars undertrøje solgtes i modebutikker, og de lilla velourbluser signalerede ligesom arbejdstøjet solidaritet.
Kulturspillet info@kulturspillet.dk 30 74 66 60 
Kulturspillets nyhedsbrev